dating hjemmesider Ishøj - Kristen dating side Bornholm

Angående de forskellige meninger om stenenes historiske tilknytning (se i øvrigt Aksel E. 302ff.) citerer jeg fra litteraturlisteni Danmarks runeindskrifter:]. En historisk Fastsættelse af denne Begivenhed er ikke paa Grundlag af det Kildemateriale, vi er i Besiddelse af, mulig". „Næste gang kilderne melder om urolighe ler ved Hedeby er o. De 'drenge', der belejrede Hedeby, må derfor have været Harald Hårderådes norske 'drenge'.

I to afhandlinger har Lis Jacobsen gjort rede for de to indskrifter, først i Scandia 1932 i den grundlæggende afhandling om Vikingetidens „historiske" danske Runeindskrifter; her gjorde hun endegyldigt op med Wimmers altfor snævre runologiske dateringer. Det næste indlæg om emnet leverer Lis Jacobsen i samme tidsskrift 1935: Runeindskrifternes vidnesbyrd om kampene omkring Hedeby.

Vi ser her bort fra fantasten Stephens og kan koncentrere os om Lis Jacobsens indlæg i diskussionen, så meget mere opmærksomt som hun var den, der først ryddede op i de såkaldte historiske indskrifter og trak skarpe linjer op for det runologiske dateringsgrundlag. Denne sidste slutning bygger på en ren statistisk optælling af de stungne runer i de to indskrifter, hvoraf Skardestenen kun har een stungen e-rune og een stungen g-rune, „men I for e og X for g er bevaret i 6 Tilfælde; paa Hedeby-Stenen synes Udviklingen videre fremskredet, her er e brugt i 4 Ord, g i 3, overfor 8 med Bevaring af de gamle Tegn".

Som det ses af ovenstående litteraturuddrag, har Sven Estridsønteorien kun to tilhængere, Stephens og Lis Jacobsen, idet Rafn i anden omgang sluttede sig til Sven Tveskægs tilhængere. Hvad de to sten angår, da „maatte man datere Stenene til forskellig, ikke til samme Tid: Danevirke-Stenen [Skardestenen] som den ældste, Hedeby-Stenen [Erikstenen] som yngre end hin".

Tilsyneladende i brændpunktet af vikingetiden og i centrum af Danmarks runestensmode står to typiske runesten, der hører så nøje sammen i sted og formodentlig også i tid, at man eenstemmig har vedtaget, at de hentydede til een og samme begivenhed, således at den Sven, der omtales på Haddeby 1 (Erikstenen, tidligere kaldt Hedebystenen), måtte være identisk med kong Sven på Haddeby 3 (Skardestenen, tidligere kaldt Danevirke- eller Bustorfstenen), og den død ved Hedeby, som nævnes på Haddeby 3, skulle derfor have fundet sted under den belejring af Hedeby, der omtales på Haddeby 1. Efter at have gengivet indskriften på Erikstenen skriver Lis Jacobsen s. i Øjeblikket intet Middel til at afgøre, om Indskrifter af Hedeby-Stenenes Type tilhører f. Det, der vedkommer os, er følgende: I Festskrift til Kristian Erslev 1927 søger Steenstrup at vise, at Ekkehards klage over de barbariske plyndringer i hans bispedømme „lige så godt eller snarere kunde henvise til plyndringer af Aldenburg i Wagrien" (end som tidligere antaget til Hedeby); i konsekvens heraf sluttede Steenstrup, at den på Erikstenen omtalte belejring var identisk med de danskes tilbageerobring af Hedeby 983; de danskes fører skulle da have været den senere konge Sven Tveskæg.

Hvordan det nu end forholder sig med disse spørgsmål, er der et andet, hvorom der ikke hersker enighed: Hvem er den konge, der kaldes Sven på Haddeby 3 ? 985-1014), eller er kongen Sven Estridsøn (1044(47)-! Indskrifterne på de to sten lyder: Side B: : taubr x b^ x trekiaß satu x um x haiba x bu Samstavsrunerne: xian :han:uas :sturi :matr :tregß x x harjaa : kujar x Thorulv, hirdmand hos Sven, rejste denne sten efter sin fælle Erik, som fandt døden, da »drenge« belejrede Hedeby; og han var styresmand, en meget velbyrdig Side A: : suin : kunukß : sati : stin : uftiß : skarjja sin : himjsiga : ias : uas : farin : uestr : iqn : nu Side B: : uarb : taubr : at : hiba : bu Sven konge satte sten efter sin hirdmand Skarde, som havde været vestpå [o: til England], men nu fandt døden ved Hedeby. 113: „Her omtales altsaa en Belejring af Hedeby, som — da Indskriften er dansk — maa formodes at have fundet Sted fra dansk Side, hvad der forudsætter en fremmed Besættelse af Byen. Lis Jacobsens undersøgelser af de runologiske kriterier giver følgende resultat: Epigrafien fra Jelling-gruppens tid har i de to indskrifter nået et nyt udviklingstrin med de stungne runer; korsskilletegn anvendes på Erikstenen, de længere præpositionsformer eftiß, uftiß står i modsætning til Jellinggruppens aft, uft; ud fra runologiske kriterier kan man derfor ikke komme til andet resultat, end at indskrifterne er adskilligt senere end Jellingstenene. Dette historiske standpunkt kan Lis Jacobsen ikke anerkende; hun giver sine modbeviser og spørger: når indskriften ikke kan sigte til 983, hvortil sigter den da (s. Med henvisning til sin forrige afhandling fæster hun sig særlig ved de punkterede runer, om hvilke man må slutte, at de „først er blevet tilegnet af danske runemestre ved den fortsatte og livlige forbindelse med England under Sven Tveskæg og Knud den Store". med påfølgende tilbageerobring, hvis Hedeby virkelig havde været i fjendevold" - nemlig hvis Hedeby mejlem 983 og 1043 havde været på fremmede hænder for derefter at blive erobret tilbage af danerne.

I dette tilfælde er forholdene så klare, at man helt kan udelukke den ene af de i den standende diskussion nævnte konger.

Bemerkungen